Handelsbetingelser
Sidst opdateret: 12. oktober 2026
Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af private forbrugere på floorcoat.eu.
Virksomhedsoplysninger
Floorcoat.dk ApS
Egestubben 4C
5270 Odense N
CVR-nr.: 41941375
Telefon: 66 18 03 06
E-mail: marketing@floorcoat.dk
Bestilling
Når du har gennemført en bestilling på floorcoat.eu, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail.
Priser og betaling
Alle priser på den danske webshop er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms.
På floorcoat.eu kan du betale med Visa, Mastercard, American Express, Maestro, UnionPay, Klarna og MobilePay.
Betalingen trækkes først, når din ordre er afsendt. Der trækkes aldrig et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Levering
Vi sender med GLS og tilbyder levering til både pakkeshop og privatadresse.
GLS Pakkeshop: 69 kr.
GLS Privatlevering: 89 kr.
Vi tilbyder gratis fragt ved køb over 500 kr.
Den forventede leveringstid er 1–3 hverdage.
Den endelige fragtpris fremgår ved checkout, inden ordren gennemføres.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på floorcoat.eu.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har udpeget (dog ikke fragtfirmaet), modtager varen.
Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor den sidste vare modtages.
Hvis fortrydelsesfristens sidste dag falder på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen den følgende hverdag.
Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden fristens udløb give os en utvetydig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan benytte fortrydelsesfunktionen på vores webshop, standardfortrydelsesformularen nedenfor eller kontakte os på marketing@floorcoat.dk.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at undlade at modtage eller afhente varen uden samtidig at give os besked om, at du ønsker at fortryde købet.
Returnering ved fortrydelse
Efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os din fortrydelse.
Vi betaler returfragten. En returlabel medfølger din ordre og kan benyttes, hvis du ønsker at returnere en vare. Har du mistet din returlabel, kan du kontakte os på marketing@floorcoat.dk.
Returvarer sendes til:
Floorcoat.dk ApS
Egestubben 4C
5270 Odense N
Du har ansvaret for at emballere varen forsvarligt, så den ikke beskadiges under transporten.
Opret din returnering her.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Tilbagebetaling ved fortrydelse
Hvis du fortryder hele dit køb, tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder den oprindelige leveringsomkostning svarende til vores billigste standardlevering.
Hvis du kun ønsker at returnere en del af din ordre, tilbagebetaler vi beløbet for de returnerede varer. De oprindelige leveringsomkostninger tilbagebetales ikke ved delvis fortrydelse.
Har du valgt en leveringsform, der er dyrere end vores billigste standardlevering, tilbagebetales meromkostningen ikke.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvad der sker først.
Tilbagebetalingen foretages med samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Du pålægges ikke gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Reklamationsret
Der er 2 års reklamationsret efter købeloven.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du kontakte os inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen.
Kontakt os på marketing@floorcoat.dk eller telefon 66 18 03 06, inden du sender varen retur, så vi kan aftale den videre håndtering.
Hvis reklamationen er berettiget, afholder vi de nødvendige omkostninger i forbindelse med returnering af varen.
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du først kontakte os på marketing@floorcoat.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus, hvis betingelserne for behandling af klagen er opfyldt.
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Klagen kan indgives via Nævnenes Hus' klageportal.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.)
Til:
Floorcoat.dk ApS
Egestubben 4C
5270 Odense N
E-mail: marketing@floorcoat.dk
Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer:
Bestilt den/modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato: